Fregatten “Jyllands” erobring
Nedenstående er uddrag af en beretning som er skrevet af komponisten Vagn Holmboe, født i 1909, den yngste af sørøverne (14 år), der foruden ham selv bestod af hans 3 ældre brødre.
Efter en lidt omtumlet tilværelse var fregatten Jylland, vist først i tyverne, lagt til anker ud for Juelsminde.
Godsejer Schou, Palsgård, der havde fabrik på godset, ejede det smukke skib og lod det ligge som vartegn i Sandbjerg vig, mellem Palsgård og Juelsminde.
Hver dag præcis kl. 12 var der kanonsalut, det varslede frokosttid og et signal til vi børn der var hjemmefra på mindre ekspeditioner.
Naturligvis var det store flotte skib en torn i øjet på os unge pirater der plaskede rundt i små, men sødygtige robåde, der kunne føre sejl når der var vind.
En solglitrende formiddag stak vi til søs, rundede revet ved Bjørnsknude og sejlede ind i Sandbjerg vig, nøje beregnet sejltid, så vi kunne entre fregattens , medens mandskabet var optaget af bagbords stående salutkanon, det eneste større skyts der var tilbage på fregatten.
Sejlene blev taget ned og vi padlede lydløst ind under styrbord side uden at blive observeret. Jeg havde ikke anet at en skibsside kunne være så enormt høj, det var som at kigge op på Rundetårn.
Jeg begyndte at tvivle på, om det var mulig at entre når vi skulle klatre op ad dette bjerg og siden kæmpe en sandsynligvis forbitret kamp med mandskabet, men de ældre kombattanter, havde været forudseende. En af de ansatte på godset havde et par dage i forvejen helt legalt besøgt skibet og ved denne lejlighed set sit snit til at fastgøre et tov, der nu hang lige ned til vores båd. Rebet havde knuder i passende afstand, men det var nu alligevel sin sag at klatre op ad den enorme skibsside uset og uhørt, tilmed tynget af “våben og sprængstof” og andet gods.
Men op kom vi, jeg til sidst da jeg skulle understøtte “våben og andet godt” under ophejsning!!
Vi listede os frem på det åbne dæk, skjulte os bag stående genstande og ventede på salut skuddet, der var signal til os for angreb.
Skuddet kom og næppe var den lille røgsky drevet bort, før alle styrtede frem, undtagen jeg, der havde ordre til at passe på “sprængstoffet”.
Det dristige angreb blev en komplet succes, hele mandskabet (en noget overrasket skibs vagt) blev omringet og måtte overgive sig uden modstand omend ikke uden en vis verbal udfoldelse, ved hvilken lejlighed, jeg lærte et par nye gloser. Altså undgik vi en større blodsudgydelse og alle var tilfredse, måske med undtagelse af det tilfangetagne mandskab.
Sejren skulle fejres og vi drøftede om det var bedst at fastsurre mandsskabet medens skibet blev undersøgt, men det blev opgivet af humanitære grunde. I stedet for blev jeg beordret frem med sprængstof kassen og indholdet blev fordelt mellem sejrherrer og de besejrede. Indholdet, danske ølflasker, formildede vagten i den grad, at han foreslog at være vores guide når øllerne var drukket. Der var mere end een øl pr mand, især da jeg holdt mig udenfor orgiet, jeg havde sørget for rigelig sodavand til mig.
Frokosten delte vi i al fordragelighed i den friske havbrise oppe på øverste dæk inden vi overlod vagten resten af kassens indhold og gik fra borde fulgt af vagtens behjertede råd og vejledning.
Vi roede ind til Juelsminde havn, hvor vi gik i land. Det blev sent aftensmad for os.
Det var en minderig pirattur for os alle og eneste gang fregatten blev erobret.
Familien Holmboe, havde sommerhus på Bjørnsknude, Ifølge Jens Missers bog, blandt fisk og landkrabber købte Kristian Holmboe grunden i 1915, og han skrev følgende til murermester Jensen samt tømrermester Peter Jensen
“Jeg har en grund på ca.¾ tønder land. Jeg agter her eventuelt at bygge en sommerbolig til brug 2 måneder om året. Vil derfor gerne ikke ofre mere på den end højest nødvendigt.
Det må koste alt i alt 1500 kroner.
Tegningen er vedlagt. Vær så god at kigge på den.
Ærbødigst Kristian Holmboe
Billede af Holmboes sommerhus (side 33 i Misser bogen)